Here I am !
Opvokset i Ryesgade København på brostene, blandt masser af børn og få banditter, i et leben af liv på godt og dårligt. Aktiv ungdom i hippiekollektiver, til et voksenliv med deltagelse i kultur, kunst, socialt ansvar og familieliv.
Til stadighed nysgerrig, søgende, rejsende i livet.
Pensioneret socialrådgiver og bedstemor med slag i.
På disse sider viser jeg nogle af de ting der giver mig glæde.
Malerier:
Min favorit. Farver på tilværelsen er vitalt for mig, derfor maler jeg lystigt. Nu har livet givet mig mulighed for fordybelse, og en af de aktiviteter jeg nyder er, at male.
Se mere om dette og flere malerier på næste side.
Healing: Jeg er Reiki Master. Healing har stor betydning for mit eget fysiske, mentale og åndelige velbefindende. Reiki er desuden et "værktøj" jeg altid har ved hånden, så jeg kan hjælpe, hvor der er brug for det. Uddannet i København og Indien 2004-2007.
De senere år har jeg deltaget i flere retreats/kurser, blandt andet været i tibetansk dharmacentre, været med andre healere rundt om i verden. Jeg dyrker ind imellem yoga og meditation, kombinerer viden og væren. Jeg tilhører ikke noget religiøst fællesskab. Har lært meget fra andre vejledere/guruer, men guruen i mig selv er afgørende for mine beslutninger. Selvom det er skønt at være i lyset, består det personlige bevidstheds - arbejde i at, se på skyggesiderne og de truamer vi gemmer på. Få dem frem i lyset og heale dem, så de integreres og bliver en styrke, og ikke en byrde. Deler gerne mine erfaringer.
Øg din medfølelse og søg visdom!
Giver behandling og underviser i Reiki I og II
Smykker : Når jeg laver smykker, især på rejser, oplever jeg fordybelse og får brugt min overskudsenergi.
Jeg sælger dem til venner og bekendte, og lejlighedsvis på lokale markeder.
flere billeder senere...
Rejser: Det er vitalt for mig at opleve andre miljøer, måder at leve på og få perspektiv på tilværelsen. Navnlig foretrækker jeg at være væk fra det kolde nord i nogle vintermåneder. De senere år har jeg opholdt mig i Indien, Thailand, og New Zealand.
En dukkert i det salte vand er rensende for sjæl og legeme.
Solnedgange oplever jeg som desserten.
Flere fotos side 3.
Frivilligt arbejde:
Jeg er medlem af - og arbejder for Dansk Indiskbørnehjælp. En organisation,der har et børnehjem i Sydindien og desuden via andre NGO'er støtter arbejdet for kvinder og børn i Indien. Her besøger jeg et rehabiliteringscenter i Delhi. Foreningen har en genbrugsbutik i ahorngade Kbh. N. "Shop4India" hvor jeg tager etpar vagter om måneden.
LIVa er et rehabiliteringscenter i København for kvinder der vil ud af prostitution. Her tilbydes blandt, mange andre, aktiviteter anonym rådgivning. Her får jeg mulghed for at bruge min faglighed framit tidiligere fag.
Familieliv har høj prioritet for mig. Jeg nyder også at være hjemme i min have i Sydhavnen med venner og familie - navnlig børnebørnene.